Det er foreningens formål, at give medlemmerne mulighed for at være sammen med andre singler omkring fælles aktiviteter, og her igennem at lære nye mennesker at kende.

Medlemmerne kan gennem foreningen få oparbejdet et godt socialt netværk, som de måske har mistet i forbindelse med dødsfald, samlivsophør eller skilsmisse.

Foreningens medlemmer kan bruge og hjælpe hinanden i mange situationer, ligesom de også kan lære af hinandens erfaringer.